Psykologer i København:
Psykologerne ved Kongens Nytorv
Vi har nu afdelinger i København og i Rødovre
Mød vores psykologer her
Psykologerne ved Kongens Nytorv har bred psykoterapeutisk erfaring og har eksisteret i snart 30 år. Vi er autoriserede psykologer og medlemmer af Dansk Psykolog Forening.
Vi er et team af psykologer med en bred vifte af erfaringer og specialer, hvilket giver os mulighed for at imødekomme mange forskellige individuelle behov og ønsker. Vi tilbyder terapi på dansk, engelsk, tyrkisk, russisk, svensk, farsi og dari. Vi har mandlige og kvindelige psykologer i et bredt spektrum af aldre, som har specialer i forskellige livsfaser.
Vi er 15 psykologer, som står klar til at hjælpe med dig med de problemer, som du og mange andre står over for i hverdagen. Vi tilbyder bl.a. behandling af angst, depression, børn med specifikke vanskeligheder, lavt selvværd, stress og udbrændthed, traumer, sorg og kriser, selvskadende unge, ADHD, problemer og udvikling, seksuelle overgreb, spiseforstyrrelser, særligt sensitive osv.
Bestil tid hos en af vores psykologer i hjertet af København ved at ringe på tlf. 33 32 88 14, skrive til os via vores kontaktformular: Klik her, eller bestil tid hos en af vores psykologer direkte via vores onlinebooking.
Psykologerne ved Kongens Nytorv: Din psykolog i København
Nyheder
Sådan starter du din juleferie uden stress
Vi går juleferien i møde og det betyder for rigtig mange danskere – masser af stress og hektiske arbejdsdage. Mange af os bliver nemlig stressede op til diverse ferietider. Det skyldes bl.a. at vi gerne vil til bunds i alle vores arbejdsopgaver og få tømt skrivebordet, så vi kan få på ferie med god samvittighed. Men at nå dertil kan være en stressfyldt opgave. Vi er nemlig slemme til at knokle ekstra hårdt på i ugerne på til vores ferie. Det indebærer for det meste, at vi i ugerne op til vores ferie arbejder i ekstra højt tempo, presser os selv for at blive færdige, skipper pauserne og tager ekstra lange arbejdsdage i brug. Når vi så har knoklet i flere uger op til vores ferie, har vi ofte fået produceret så mange stresshormoner, at det tager ekstra lang tid for os at komme ned i tempo og inden vi har set os om, så er ferien slut.
Har du fået nok af stressfyldte feriedage og vil du i stedet nyde hver eneste feriedag, som om det var den sidste? Ja tak! Med lidt omhyggelig planlægning kan du forberede din ferie, sådan du kan starte den helt uden stress.
Råd til hvordan du forbereder din ferie:
- Allerede 3-6 uger inden din ferie begynder du at sætte dig ind i hvilke opgaver, der skal løses inden du går på ferie.
- Strukturer disse opgaver og prioriter dem efter vigtighed.
- Planlæg derefter hvilke opgaver du skal løse hvornår og hvor meget tid de kræver. Det giver dig et billede af, hvor meget du skal nå inden, at du går på ferie.
- Vær realistisk i din planlæg og lad de opgaver vente, som ikke SKAL løses inden, at du går på ferie.
- Start derefter fra en ende af med at løse dine opgaver og arbejd dig langsomt ned i gear hen over de næste par uger.
Ved hjælp af planlægning kan du skabe et overblik over dine arbejdsopgaver og dermed hjælpe dig selv med at strukturere din tid, sådan at du slipper for at knokle som en besat op til din ferie. Hvis du vil være helt sikker på, at du kommer ned i gear inden din ferie, så kan det være en god idé at tage lidt flere pauser i løbe af dagen, sætte tempoet længere ned og generelt forberede dig mentalt på din ferie.
Husk at det er uhyre vigtigt for din krop og dit sind, at du tillader dig selv at holde ferie. Træk stikket ud til telefonen, computeren og arbejdsmailen, mens du holder ferie og giv dig selv plads til at nyde livet!
Psykologerne ved Kongens Nytorv ønsker dig en god juleferie!
Anbefalinger
“Jeg har været meget glad for at gå til samtaler med Kristina. Hun er et behageligt menneske. Vores kemi har været god og jeg har fået mange værktøjer til at overkomme min nuværende lidt svære situation. Jeg vil pt. prøve at bruge værktøjerne til at klare mig uden samtaler, men vil til enhver tid have det godt med at vende tilbage til Kristina.” – Kvinde i 60’erne
“Det har altid været en god oplevelse af komme i klinikken. Jeg har fået arbejdet med mange af mine udfordringer i livet og det har været godt for mig. Nu glæder jeg mig til at arbejde videre med de værktøjer, som jeg har fået, på egen hånd.” – Kvinde i 30’erne
“Jeg har lidt af en spiseforstyrrelse on-and-off i mange år, men i foråret tog det for alvor til. Det har været en svær og lang proces, men nu er jeg endelig på rette vej og jeg kan se lyset for enden af tunnelen – takket være mit forløb hos Katrine.” – Kvinde først i 20’erne
“Jeg har oplevet, at Mahnaz brænder for at hjælpe mig som klient. Hun er behagelig at snakke med og aflaster meget emotionelt, men samtidig har hun udfordret mig og på den måde rykket noget i mig for hver session. Dette er anderledes fra, hvad jeg har prøvet hos andre psykologer, som udelukkende har været lyttende. Hun har givet mig konkrete redskaber at arbejde med og jeg har tydeligt kunne mærke resultater fra hendes terapi.” – S. M.
“Jeg har gennem min konsultation i 1,5 år hos Mahnaz D. kun positivt at tilføje. Hun er professionel, empatisk og lytter uden at være fordømmende. Hun er generelt nem og varm at tale med, men kan også finde ud af at kalde en spade for en spade. Et af de få mennesker som kan følge med ren intellektuelt, når jeg af og til giver slip. Vi har haft et virkelig effektiv forløb, hvor de forskellige værktøjer jeg har fået stillet til rådighed, er blevet tilpasset mine “specielle” behov, og det har ikke bare været standard værkstøjer som hos andre psykologer… Lige nu føler jeg, at der er mere styr på livet, men konsulterer hende stadig, fordi hun er en fantastisk samtale partner, og er et afbræk fra hverdagen.” – M. M.