Outplacement

Hvis du ønsker at høre nærmere om outplacement eller ønsker at bestille tid hos en psykolog, er du velkommen til at ringe til os på tlf.  33 32 88 14 eller skrive en mail til os på psykologerne@pvkn.dk. 

Hvad er outplacement? 

Det er for de fleste ledere rigtig svært at skille sig af med medarbejdere. Derfor er det for mange virksomheder vigtigt at gøre det på en god måde, når de alligevel bliver nødt til det. For den der skal finde et nyt job, er det ofte en følelsespræget situation og hændelse.

Den moderne leder er ofte så personligt engageret i organisationen og de medarbejdere, han/hun leder, at det kan være svært at håndtere afskedigelser, selv om vedkommende rationelt ved, at der ikke er andet at gøre. Psykologerne ved Kongens Nytorv rådgiver i, hvordan I kan skabe et outplacement forløb, der ruster medarbejderne til at komme videre bedst muligt. Det gør forløbet langt bedre, for både den der afskediger og den afskedigede. 

Mange ønsker, at outplacement-forløbet skal munde ud i, at de afskedigede medarbejdere opnår mere viden om sig selv, deres profil og trivsel end før forløbet. Det kan Psykologerne ved Kongens Nytorv hjælpe med at give ledere redskaber til, da vi både har erhvervspsykologer og kliniske psykologer med erfaring fra stor fyringsrunder.   

Specialforløb og karriererådvining

Flere af vores dygtige psykologer har erfaring med outplacement og karriererådgivning. Vi tilbyder gerne at sammensætte forskellige forløb og sessioner, der passer netop til jer og jeres afskedigede medarbejderes behov. På en måde skaber vi sammen de bedste forudsætninger for, at de afskedigede medarbejdere kommer godt videre. Under forløbet hjælper vi medarbejderen med at blive afklaret med situationen – og få et fremadrettet, professionelt og handlingsorienteret fokus mod nye jobmuligheder og fremtiden.

33 32 88 14