Krise – en naturlig reaktion på tab
Psykologerne ved Kongens Nytorv er specialiseret i at behandle og vejlede i tabsreaktioner. Bestil tid ved at ringe på tlf. 33 32 88 14 eller ved at skrive en e-mail til psykologerne@pvkn.dk. Læs mere om tabsreaktioner herunder.
På få sekunder er vores tilværelse forandret. Vi er rystede og ulykkelige og tror ikke, at livet nogensinde vil blive godt igen.
Tiden er dog en vigtig faktor, og med hjælp fra vores omverden kommer vi over på den anden side. Det rammer kun naboen. Chok, forvirring og afgrundsdyb sorg. Men nej, det rammer os alle. På et tidspunkt i vores liv vil vi blive ramt af tab. Vi vil alle opleve at miste en af vores nærmeste. Mange vil gå igennem en grum skilsmisse, og nogle vil blive fyret fra deres drømmejob.
En krise er en reaktion på noget, man kommer ud for, som man har svært ved at acceptere. En krise er altså en naturlig reaktion, når mennesker oplever store vanskeligheder og tab.
Fire faser
Man taler om, at en krisereaktion har fire faser
Første fase er chokfasen, hvor man benægter det, der er sket. Man reagerer irrationelt og er konfus. Denne tilstand varer højst nogle dage.
Den næste fase er reaktionsfasen, hvor man erkender hvad, der er sket og føler afmagt og sorg. Fasen varer normalt nogle uger. Fase tre kaldes bearbejdningsfasen. Man begynder nu at tænke på, at livet skal gå videre. Eventuelle skyldfølelser bliver sat i et mere realistisk relief. Denne fase varer oftest fra et par uger til et par måneder.
Sidste fase hedder nyorienteringsfasen. Man er nu igennem krisen og ser på det hele med friske øjne. Man er en erfaring rigere og et nyt menneske med et nyt liv. Man har forsonet sig med det, der er sket.
Venner vigtige
Det er meget forskelligt, hvor skrøbelige vi er, når vi udsættes for noget, som med ét forandrer vores liv. Nogle er stærke og får ikke de store symptomer, andre er hudløse og går nemt i krise. Man er specielt sårbar, hvis man kommer ud for flere chokerende begivenheder i træk. Man kan for eksempel miste sin mand og derpå sit job og til sidst ikke have råd til at bo i sit hus. Et stærkt netværk er vigtigt, hvis man skal stå igennem en krise. Med familie og venners hjælp kan de fleste komme ovenpå igen.
Dog kan en krise blive så alvorlig at man kan have brug for at tale med sin læge eller med en psykolog. Måske er begivenheden meget belastende og meningsløs. En slægtning kan have taget livet af sig eller være omkommet ved en ulykke.
Bevidsthed om følelser
Terapi i forhold til en krisereaktion drejer sig om at få hjælp til at blive klar over sine følelser. Følelserne er ofte ambivalente, det vil sige, at man på én gang kan føle kærlighed og vrede mod den, man har mistet. Skyldfølelse er også en almindelig følelse, selvom den kan være nok så urimelig. Når man bliver bevidst om sine følelser og får et mere realistisk forhold til dem, kan man bedre forsone sig med det, der er sket. Psykologen skal gøre sin klient klart, at det tager tid at komme igennem en krise. Klienten opfordres til at tage imod omsorg og praktisk hjælp fra venner og bekendte. Det er også vigtigt, at traumet bliver talt igennem igen og igen.
Hvis den kriseramte har fået en depression, kan det være en idé at kombinere terapien med antidepressiv medicin.
Symptomer på en krisereaktion
- Angst
- Nedtrykthed
- Manglende koncentration
- Magtesløshed
- Anspændthed
- Manglende energi
