ADHD Terapi

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi gode erfaringer med ADHD og behandling af ADHD. Vi har forskellige slags konsultationer, hvilket kommer an på den enkeltes behov og ønsker. Du kan bestille tid ved at ringe på tlf. 33 32 88 14 eller ved at skrive en e-mail til psykologerne@pvkn.dk. Du kan læse mere om ADHD Terapi herunder.

ADHD Terapi

ADHD er for mange en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte. Der kan anvendes mange forskellige former for terapeutisk støtte til børn og voksne med ADHD. Formålet er at opnå bedre funktion i hverdagen – altså at lære at leve med sin ADHD.

Der kan anvendes en lang række psykologiske og pædagogiske behandlingsformer blandt andet:

• Psykoedukation (se forklaring nedenfor).
• Psykoterapi.
• Tekniske hjælpemidler – for eksempel elektronisk kalender, computer, tænd- og sluk-ur.
• Coaching.
• Rådgivning og støtte i skole og på arbejdssteder.

Det vil være forskelligt hvilke typer behandling, der er relevant for den enkelte.

Udgangspunktet i behandling af såvel børn som voksne er psykoedukation, det vil sige information om ADHD generelt, og om hvordan lige præcis denne persons ADHD kommer til udtryk. Desuden information om støttemuligheder og hjælp til at forstå, hvad ADHD betyder for den måde, man opfører sig på og reagerer i hverdagen. Det er forståelsen af ADHD, der giver mulighed for at tilpasse barnets /den voksnes miljø, således at personen i højere grad er i stand til at klare sig hensigtsmæssigt og selvstændigt i hverdagen.

Terapi til behandling af børn

Den primære terapeutiske behandling i forhold til mindre børn med ADHD er rettet mod barnets omgivelser i form af forældresamtaler, forældregrupper og træning af lærere/pædagoger.

Jo ældre barnet er, jo mere inddrages det i behandlingen, og for de unges vedkommende skal de altid inddrages. Til behandling af større børn bruges individuel kognitiv adfærdsterapi som supplement til den øvrige behandlingsmæssige indsats i forhold til hjem og skole, som for eksempel kan være specialundervisning eller medicin.

Det kan være vejledning i forhold til konflikter, organisering af sengetid, vejledning i forhold til hvordan lektier skal skrives for at blive husket, hvordan man lærer barnet at pakke taske eller til selv at tage tøj på om morgenen, hvordan man kan finde strategier til at styre sin økonomi osv.

Kognitiv terapi med børn med ADHD vil være struktureret med korte og fokuserede samtaler omkring de områder, som barnet selv har en motivation for at arbejde med. Det er vigtigt, at der arbejdes med børnevenligt materiale og visuelt materiale. Forældre skal altid involveres i terapien således, at de kan støtte barnet i processen.

Til mindre børn anvendes denne terapiform kun i begrænset omfang, da det ikke er særlig effektivt i forhold til børn med ADHD.

Terapi til behandling af voksne

Der anvendes primært kognitiv adfærdsterapi enten individuelt, familiebaseret eller gruppebaseret. Traditionel indsigtsbaseret psykoterapi er ikke særlig effektiv i forhold til ADHD vanskeligheder, fordi personer med ADHD er meget i nuet og derfor ofte har svært ved den form for fordybet refleksion, der ligger i traditionel psykoterapi. Personer med ADHD har størst udbytte af en aktiv, struktureret og adfærdsorienteret terapeutisk tilgang. Det skyldes, at deres måde at tænke på ofte vil være præget af vanskeligheder med at strukturere og systematisere viden, og derfor har de generelt behov, at terapeuten er aktivt strukturerende og målorienteret. For personen med ADHD er det vigtigt at se hurtige resultater for at kunne bevare motivation og håb. Netop den adfærdsorienterede tilgang giver mulighed for at se, at terapien kan gøre en forskel i hverdagen.

Familieterapi, der er struktureret og arbejder med forskellige måder at løse problemer konflikter på, kan være relevant.

En del voksne med ADHD får medicin for deres vanskeligheder med at holde fokus og opmærksomhed rettet mod én ting ad gangen. Medicin og terapi udelukker ikke hinanden, tværtimod ser det ud til, at medicin kan hjælpe den terapeutiske behandling på vej og gøre det lettere at ændre adfærd. Det ser også ud til, at adfærdsmæssig terapeutisk behandling kan mindske behovet for medicin.

Kognitiv adfærdsterapi i forhold til ADHD – børn og voksne

I den kognitive adfærdsterapi, der tilbydes børn familier og voksne, vil fokus ofte være på:

• Omverdensstrukturerende metoder. Børn og voksne med ADHD har ofte vanskeligt ved at organisere, planlægge og overskue aktiviteter og hverdag og har svært ved at opbygge rutiner. I terapiforløbet bliver barnet eller den voksne – og eventuelt familien – hjulpet med at indrette hverdagen, så den bliver mere struktureret og overskuelig.
• Ændring af negativ tænkning, sådan at man i stedet for at tænke ”det mislykkes altid for mig” kan tænke ”Jeg har faktisk nået noget af det jeg ønskede”.
• Belønningssystemer. Personer med ADHD ser ofte kun det, der mislykkes. For at ændre fokus til også at se det positive anvendes forskellige former for belønning, når man har nået nogle delmål for eksempel en kop kaffe, når stuen er støvsuget, en kop kakao med mor, når de tre første stykker er regnet. Det handler ikke om, at man skal have pegebeløb for at gøre noget, men om at gøre det tydeligt for sig selv eller barnet, at man faktisk er nået et stykke.
• Social færdighedstræning. Målet er :
  • At lære barnet og den voksne relevant adfærd i sociale sammenhænge.
  • Bedre forståelse af årsag – virkning – for eksempel hvilke konsekvenser det har at opføre sig aggressivt over for andre mennesker.
  • Forståelse af andres perspektiv.
  • Lære gode problemløsningsstrategier.
  • Lære at styre og udtrykke sin vrede på en ordentlig måde.

Et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb må tage højde for, at der er tale om en lidelse, der vil vare ved. Det gør det vigtigt at inddrage familien, og at der er mulighed for opfølgning.

Coaching til behandling af voksne med ADHD

En coach kan hjælpe den voksne med ADHD med at præcisere sine mål og finde strategier til at nå disse mål. Coachen kan give feedback, støtte personen med påmindelser, justering af kalender og give et konkret skub, når det er nødvendigt.

Personer med ADHD kan have brug for en coach til at give fortsat støtte, opmuntring, struktur og hjælp til strategier. Målet er at hjælpe den voksne med ADHD til at tage styringen og få skabt ændringer i sit liv, lære at sætte realistiske mål og lære at følge op på opgaverne, indtil de er løst.

Coaching kan foregå ansigt til ansigt, men også med anvendelse af e-mail, telefon m.m. Læs mere om Coaching her.

Det kan du selv gøre

• Organisering og tidsstyring: Voksne med ADHD har ofte problemer både med tidsfornemmelse og med organisering af opgaver. Det gør anvendelse af kalender vigtigt. Den valgte kalendertype skal fungere i din hverdag og give et tilstrækkeligt overblik. I forhold til organisering af opgaver i hverdagen kan det være vigtigt at lave lister over opgaver, der skal udføres. Hvis man benytter sig af en coach eller terapeut, er det noget af det, man kan få hjælp til der.
• Økonomi: Det er vigtigt at fastsætte nogle regler omkring økonomien, der giver mindre risiko for impulsivt overforbrug. Det vil være vigtigt at arbejde på at afskaffe alle konti, undgå mulighed for overtræk og eventuelt have et hævekort, så det slet ikke er muligt at overtrække. Man bør så tidligt som muligt have en budgetkonto, som man ikke kan hæve på i hverdagen.
• Indarbejdning af rutiner: For at kunne fungere optimalt i hverdagen er det nødvendigt at have rutiner i forhold til personlig hygiejne, søvn, spisning m.m. Det tager tid at indarbejde gode rutiner, til gengæld gør det hverdagen mindre stressende og kaotisk.
• Motion: Fysisk træning og en god kondition hjælper både opmærksomhedsmæssigt og energimæssigt, således at ADHD symptomer kan mindskes. Det kan være lettere at gennemføre et træningsprogram, hvis det sker sammen med andre i en organiseret sammenhæng. Det vil dog oftere være aktiviteter som ridning, svømning og fitness, som en person med ADHD har succes med at dyrke frem for holdsport, der blandt andet kræver opmærksomhed på andre med- og modspillere.
• Kost: Mange med ADHD spiser uregelmæssigt, fordi de glemmer at spise og spiser usundt, fordi de ofte er tilbøjelige til at vælge hurtige kuhydrater såsom slik, cola m.m. Det giver en bedre funktion i hverdagen, hvis du spiser regelmæssigt. Sørg eventuelt for altid at have et eller andet hurtigt, men sundt med i tasken.

I forholdet til andre mennsker er det vigtigt:

• At overholde aftaler, selv om der pludselig sker noget, der er mere interessant.
• At øve sig i at lytte, når andre taler og at lade være med at afbryde dem.
• At passe på ikke at ”omklamre” dine venner/kærester ved at ville være sammen med dem hele tiden og at acceptere uden yderligere spørgsmål, at venner siger at de skal noget andet og ikke kan være sammen med dig.
• At slukke mobilen når du er sammen med venner – også selv om de har deres tændt.

At lade være med at bruge ADHD som en undskyldning for det, der går galt. Din ADHD kan gøre mange ting sværere, men er ikke en undskyldning for dårlig opførsel.

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi gode erfaringer med ADHD, og behandling af ADHD. Vi har forskellige slags konsultationer, hvilket kommer an på den enkelte. Du kan bestille tid ved at ringe på tlf. 33 32 88 14 eller ved at skrive en mail til psykologerne@pvkn.dk.

Behandling

Fælles forståelse

Behandlingen starter med, at familien og netværket forstår, at det drejer sig om en neuropsykiatrisk forstyrrelse og ikke et uartigt og uopdragent barn. Skyldfølelsen og resignationen minimeres hos forældrene, som igen kan yde deres bedste. Det er vigtigt, at netværket, eksempelvis lærere og bedsteforældre, tages med i undervisning og formidling af undersøgelsen. Hvis der er tale om en voksen, som får stillet diagnosen, er det på samme måde vigtigt at familie, arbejdsplads og netværk bliver orienteret og får forståelse for, hvad det drejer sig om, og hvordan personen kan støttes.

Rådgivning/vejledning og støtte

Hjem, skole, institution, arbejdsplads og fritidsforanstaltninger skal rådgives og vejledes i, hvordan personen skal mødes. Det centrale er, at der skabes en forudsigelig og velstruktureret dagligdag. Man indarbejder gode arbejdsstrategier og skaber en skærmet arbejdsplads. Personen med ADHD har brug for hyppige pauser og korte indlæringsmoduler. Modellen kan overføres til de fleste sammenhænge, personen befinder sig i. De involverede familier har ofte stort udbytte af at møde ligestillede familier og pårørende.

Medicin

Medicinsk behandling er en specialistopgave og anbefales i de sværere tilfælde af ADHD. Det er fortrinsvis den såkaldte centralstimulerende medicin (med det virksomme stof methylphenidat), som anvendes. Medicinen øger vågenheden i centralnervesystemet og øger aktiviteten i pandelapperne. Sidstnævnte har den effekt, at personen bliver bedre til at koncentrere sig, målrette sine tanker, bedrer sin evne til opgaveløsning og bedre kan styre sine impulser. Man har i dag en række produkter til rådighed, hvoraf flere har længere virkningstid. Den korttidsvirkende virker kun i tre til fire timer, men der er nu typer som virker 8-10 timer. Man anbefaler, at personen er dækket i det meste af sin vågne tid. Der er et enkelt produkt på markedet (med det virksomme stof atomoxetin, som virker via andre kemiske stoffer i hjernen, og som kun indtages én gang i døgnet. Sidstnævnte type medicin anbefales, hvis barnet samtidig har angst eller depression, og i visse tilfælde hvis barnet har tics.

Sociale foranstaltninger

Børn med ADHD og deres familier kan få hjælp i kommunernes socialforvaltning, hvor de tildeles en sagsbehandler i specialbistandsgruppen. Det betyder, at der tages stilling til, hvorvidt barnet eller familien har brug for særlige hjælpeforanstaltninger. Meget vanskelige børn kan være afhængige af, at én af forældrene er til stede i større omfang, end deres arbejde tillader. Nedsat arbejdstid med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste kan da være formålstjenligt.I mange tilfælde er det imidlertid mere hensigtsmæssigt at støtte barnet i daginstitution, skole eller fritidshjemmet, hvor deres sociale kompetencer bedre kan udvikles. I så fald kan der søges om ekstra pædagogiske støttetimer, eller barnet visiteres til skoletilbud/institution med særlige ressourcer på området. Man kan også foreslå aflastning af familien i eget hjem (børnepasning, rengøring, m.m.) eller søge om en aflastningsfamilie. For børn i medicinsk behandling søges Lægemiddelstyrelsen om særlig tilskudsordning for patienter med kronisk behandlingsbehov (særlig blanket).

Voksne med ADHD kan også have brug for hjælp og støtte. Det anbefales, hvis der er særlige behov, at opsøge socialforvaltningen i kommunen og forhøre sig om mulighederne. ADHD hos voksne har fået mere fokus de sidste år, men der er stadig fagfolk (læger, socialrådgivere m.fl.), som ikke kender tilstanden.

Om at få øje på ADHD

ADHD kan være en svær diagnose at stille på voksne. Sygdommen har alle sværhedsgrader (fra let og moderat til svær og invaliderende) med en gradvis overgang til det normale. En del har allerede fået diagnosen som barn. Det gælder især dem, der har sygdommen i moderat til svær grad, mens de øvrige kan gå gennem livet uden at få en diagnose.

En del personer er formentlig ligeglade med at blive diagnosticeret, da de alligevel ikke agter at få nogen form for behandling. De mener, at de nu engang er, som de er, og det har de altid levet med og accepteret. Desuden ved vi, at en af forældrene til et barn med ADHD ofte har de samme vanskeligheder (pga. den store arvelighed), og så har de måske accepteret, at det blot er noget, der ligger til familien.

I adskillige år har personalet på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger været opmærksomme på netop arveligheden, så de har direkte spurgt forældrene til de børn, de behandler for ADHD, om de har tilsvarende symptomer. På den måde har man fået øjnene op for mange voksne med ADHD.

Ofte er det en kæreste eller ægtefælle, der får personen med ADHD til at opsøge en psykolog, en psykiater eller den praktiserende læge, fordi vedkommende har hørt om ADHD, eller fordi personens adfærd er for generende for omgivelserne.

En væsentlig årsag til, at ADHD overses, er det faktum, at der hos 85% er samsygelighed (komorbiditet), dvs. at personen har en anden sygdom samtidigt. Ofte er det symptomerne fra denne anden sygdom, der fører til kontakt med en behandler. Og ofte er det symptomerne fra den sekundære sygdom, der tager al opmærksomheden.

Det kan være:

• Misbrug (55%)
• Angst, fx generaliseret angst, panikangst og socialfobi (50%)
• Depression (20-25%), inklusive den bipolare lidelse (maniodepressiv sygdom) (10-15%)
• Tvangstanker og tvangshandlinger (Obsessive-compulsive disorder), Tourettes syndrom og tics
• Personlighedsforstyrrelser, fx dyssocial personlighedsstruktur (psykopati) (18% mænd og 6% kvinder) og emotionel ustabil personlighedsstruktur, fx borderline
• Aspergers syndrom
• Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder (ca. 20%)
• Søvnforstyrrelser (der vendes op og ned på dag og nat)

ADHD bliver ofte forvekslet med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, især den såkaldte borderline-type. Ved begge sygdomme er personen præget af impulsiv adfærd, manglende vedholdenhed og konfliktfyldte forhold til omgivelserne. Men der er også tydelige forskelle, som det fremgår af figur 12. Da behandlingen af de to sygdomme er vidt forskellig, er det vigtigt, at man får stillet den rigtige diagnose.

Diagnosen

Når man skal stille diagnosen ADHD på en voksen, skal man sikre sig
følgende:

• Symptomerne skal have været til stede før 7-års alderen, og de skal have været der uafbrudt indtil voksenalderen.
• Symptomerne skal have været til stede både hjemme, i skolen og ved fritidsaktiviteter, og de skal have givet problemer for personen.
• Tilstanden påvirker personens selvopfattelse, selvtillid og selvværdsfølelse  både som barn og voksen.

Man inddeler herefter i tre typer:

• Overvejende uopmærksomhedstype (ADD, attention deficit disorder).
• Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD, hyperkinetic ­disorder).
• Kombineret type (ADHD).

Det er vigtigt, at man sikrer sig, at symptomerne er til stede både i arbejds- tiden og i fritiden. Hvis symptomerne fx udelukkende viser sig på arbejdspladsen, er det problemer, der har med arbejdspladsen at gøre, og som derfor skal løses der. Det samme gælder om hjemmet.

Man taler først om hyperaktivitetssymptomer, hvis de er til stede efter 11-års-alderen, og om impulsivitetssymptomer, hvis de er til stede efter 14-års alderen.

Uopmærksomhedssymptomerne vil derimod først være fuldt udviklede efter 20-års alderen. Voksenpsykiatrien tager netop over på det tidspunkt, hvor alle symptomerne aldersmæssigt er fuldt udviklede. Det kan være vanskeligt at vurdere symptomerne hos en ung voksen, da det ofte blot drejer sig om umodenhed. Når personen er ældre end 25 år, er det lettere at vurdere

Læs også:
Generelt om ADHD
ADHD Psykologhjælp
ADHD Behandling