Er dit liv præget af mange konflikter og har du svært ved at overskue og håndtere det? 

Du kender det nok. Vores dynamiske og sommetider kaotiske hverdag er ofte præget af konflikter på forskellige fronter. Det gælder f.eks. på arbejdspladsen, hjemmefronten eller i andre situationer i vores liv.

Det er vigtigt at være opmærksom på konflikter og især længerevarende konflikter, da det ødelægger vores hjernes øvrige aktivitet, hvilket betyder at vi kan have svært ved, at fokusere på andet, når vi oplever konflikter i vores hverdag.

Står konflikterne på i længere tid kan det faktisk påvirke os i en sådan grad, at det nedbryder vores robusthed i forhold til depression og stress. Med andre ord kan konflikter i vores omliggende miljø være årsag til stress og depression.

Hvorfor opstår konflikter? Konflikter opstår primært, fordi vi misforstår hinandens måde at kommunikere og agere på. Vores verbale kommunikation og kropssprog er afgørende for, hvordan vores hjerne opfatter personen og situationen generelt, hvilket også er den primære årsag til, at konflikter ofte opstår på grund af misforståelser. Det kan f.eks. være bagateller som, at en får sagt noget i en forkert tone eller med et forkert ansigtsudtryk, eller at vi modtager en mail, som vi opfatter negativt (måske på grund af noget så minimalt som et manglede humørikon) selvom det slet ikke var sådan ment af afsenderen.

Vi bliver konstant udfordret og konfronteret med andre mennesker, som har forskelligheder, der afviger fra vores egne. Forskellige forventninger og ønsker kan være med til at skabe konflikter, hvilket i den sidste ende kan forsage stress, angst, mistrivsel og energimangel. Håndteres konflikterne derimod rigtigt, kan alle disse følgere minimeres og forebygges.

Flere af vores psykologer er uddannede i konflikthåndtering og kan hjælp dig med, hvordan du bedst muligt håndtere konflikter i din hverdag. En bedre forståelse samt håndtering af disse konflikter i dit liv kan øge din modstandsevne, robusthed til at modstå og kompetencer til at afhverve fremtidige konflikter.

Ønsker du at booke din næste tid, så ring til os på tlf. 33 32 88 14, skriv en mail til psykologerne@pvkn.dk.

33 32 88 14