Eksistentiel terapi i København

Psykologerne ved Kongens Nytorv har mange års erfaring med eksistentiel terapi, som har fokus på fri vilje, selvbestemmelse og søgen efter mening. Bestil tid til samtaleterapi hos en af vores psykologer ved at ringe på tlf. 33 32 88 14, skriv til os, ved at bruge vores kontaktformular her: Klik her, eller bestille direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning).

Hvad er eksistentiel terapi?

Eksistentiel terapi er en terapiform, hvor psykologen og klienten i samarbejde hjælper klienten med at finde ståsted i forhold til livets afgørende spørgsmål. I denne terapiform undersøges forbindelserne mellem dagligdagens oplevelser og de eksistentielle grundvilkår. Det kan være i forbindelse med akutte kriser, som f.eks. dødsfald, ulykker eller overfald. Det kan også være i forhold til at forstå sammenhængen mellem handlingsmønstre i hverdagen og mere eksistentielle spørgsmål, hvilket er essensen i den eksistentielle terapi.

Den eksistentielle terapi bygger på eksistensfilosofien. Desuden er denne terapiform også inspireret af tænkere, som bl.a. Søren Kierkegaard, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre.

Hvad kan eksistentiel terapi bruges til?

Det terapeutiske arbejde kan hjælpe klienten til at blive mere bevidst om, hvordan klienten lever sit liv. Yderligere kan det også hjælpe en til at leve mere i overensstemmelse med ens værdier og antagelser. Dermed handler denne terapiform om at opnå klarhed omkring sit liv ved at finde frem til sig selv eller tolke kriser, der kan opstå i livet.

Eksistentiel terapi kan hjælpe klienten med at lære at anerkende, acceptere og tage ved lære af følelser som angst, skyld, fortvivlelse. Disse følelser er en naturlig og uundgåelig del af det at være menneske. Dog kan de også begrænse en og ens livskvalitet, hvis man ikke er afklaret om, hvordan man forholder sig til dem på.

Hvordan foregår eksistentiel terapi?

Ved hjælp af samtaleterapi kommer dig og psykologen frem til essensen af det problem, udfordring eller krise, som du ønsker at arbejde med. Gennem samtalerne vil du opleve, at du får bearbejdet nogle af de mange tanker og bekymringer som fylder, og samtidig vil mange opleve øget selvbevidsthed og styrke til at træffe rationelle valg.

Hvem kan have gavn af eksistentiel terapi?

Terapiformen henvender sig til alle, der ønsker at få støtte til at arbejde med form for krise i deres liv. Det kan være alle former for kriser og bl.a. dreje sig om:

  • Skilsmisse
  • Arbejdsløshed
  • Depression
  • Angst
  • Kroniske sygdomme
  • Livskriser
  • Selvværdsproblemer
  • Skam og skyldfølelser
  • Meningsløshed og ensomhed

Kontakt os

33 32 88 14