Behandling af stress i København

Vores psykologer har mange års erfaring med stress af forskellige grader. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog? Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 33 32 88 14, skrive en besked via vores kontaktformular: Klik her, eller bestille direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning).

Hvad er psykologisk stress?

Det er en udbredt opfattelse blandt mange, at psykologisk stress fører til fysisk sygdom. Men eksperter og forskere er dog mere usikre på denne sammenhæng. Psykologisk stress opstår, når en person oplever, at omgivelsernes krav og forventninger overstiger ens egen kapacitet.

Hvordan kan stress føre til sygdom?

Den almindelige opfattelse er, at stressende hændelser kan påvirke udviklingen af fysisk sygdom ved at forårsage negative følelser som angst og depression. Disse tilstande påvirker efterfølgende biologiske processer eller adfærdsmønstre, som så øger sygdomsrisikoen. At være udsat for kronisk stress anses at være den stærkeste stressfaktor. Det skyldes, at det medfører langvarige eller permanente følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner, som påvirker sårbarheden for at få sygdom og som påvirker forløbet af sygdommen. Det gælder stressfyldte hændelser som varer ved, f.eks. at pleje en dement ægtefælle. Det kan også gælde kortvarige situationer som stadig kommer tilbage og som opleves overvældende, efter at de er afsluttet, f.eks. seksuelt misbrug.

Adfærdsændringer kan fungere som tilpasnings- eller mestringsforsøg. De kan bestå i, at man begynder at ryge eller ryger mere, har nedsat fysisk aktivitet og søvn, eller at en medicinsk behandling ikke følges, f.eks. at man ikke tager medicinen korrekt. Dette er vigtige ændringer, som forstærker effekten af stress og øger risikoen for sygdom.

Hormonsystemer er særlig følsomme for psykologisk stress. Det gælder i hjernen (den hypothalamiske-hypofysære-adrenokortikale akse, HPA) og i binyrerne (adrenale medulla, SAM). Stresshormonet kortisol udskilles ved øget HPA-aktivitet og regulerer en lang række processer i kroppen (fysiologiske processer).

Katekolaminer (bl.a. adrenalin) samt stresshormoner, frigøres som en følge af SAM-aktivering og påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skeletmuskulatur og immunsystemet. Langvarig eller gentagen aktivering af HPA-aksen kan påvirke kontrollen af andre fysiologiske systemer. Det øger risikoen for fysiske og psykiatriske forstyrrelser.

Stress påvirker også reguleringen af immunologiske processer og betændelsesprocesser (inflammation). Det kan have effekter på depression, infektion, autoimmune sygdomme (f.eks. leddegigt), koronar hjertesygdom (snævre blodårer i hjertet) og nogle kræftsygdomme.

Fører stress til fysisk sygdom?

Sikre beviser for sammenhæng mellem stress og sygdom vil kræve eksperimentelle studier, hvor nogle personer udsættes for stressede situationer og andre ikke. Sådanne studier er dog uetiske at gennemføre. Vi må derfor basere vores viden på svagere beviser. Det vil i praksis sige befolkningsstudier (såkaldte epidemiologiske studier). I sådanne studier følger man store befolkningsgrupper over tid og kan inddele studiepersonerne i grupper som oplever mere eller mindre stress. På den måde kan man se, om de adskiller sig i forhold til sygdomsudvikling.

Stress og depression

Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlige depressionstilstande. 50-80% af personer med første depression oplevede i løbet af de foregående 6 måneder større stressfyldte hændelser, sammenlignet med kun 20-30% blandt ikke-deprimerede over samme periode.

Det er beregnet, at 20-25% af de mennesker, som oplever større stressfyldte hændelser, vil udvikle depression. Samtidig er det vist, at øget stress også påvirker forløbet af en depression. Den bliver mere langvarig, symptomerne forværres, og der kommer hyppigere tilbagefald. Studier viser også, at stressfyldte hændelser som optræder samtidig med behandling, dæmper effekten af behandlingen. Der er imidlertid ikke forskel på effekten af behandlingen ved depressioner hos personer med og uden forudgående oplevelse af stressende livsbegivenheder.

Stress og hjertekarsygdom

Eksperimentelle studier på dyr giver stærk støtte til en sammenhæng mellem stress og koronar hjertesygdom (snævre blodårer i hjertet). Effekten af stress synes at blive formidlet via langvarig aktivering af stresshormoner (katekolaminer, SAM). Studier af raske voksne mennesker og hjertepatienter tyder på, at stress fremmer sygdomsprocesser, som nedsætter blodcirkulationen til hjertet (myokardieiskæmi) og aktiverer betændelses- og koagulationsmekanismer (koagulation – blodpropdannelse).

Befolkningsstudier viser, at mennesker som oplever meget stress, har øget risiko for hjertekarsygdomme og død. Et samlestudie (meta-analyse) fandt, at der var ca. 50% øget risiko for hjertekarsygdom hos personer som oplevede meget stress på arbejde.

Risikoen for at udvikle hjertekarsygdom på længere sigt er også øget blandt raske personer, som oplever traumatiske hændelser som et barns død, eller som er udsat for emotionelt, seksuelt eller fysisk misbrug tidligt i deres liv. Også mennesker som rammes af naturkatastrofer og krig har øget risiko for senere hjertekarsygdom.

Personer som tidligere har haft hjertekarsygdom, har øget risiko for ny sygdom når de oplever stress, har overarbejde, problemer i deres parforhold eller er socialt isolerede.

Stress og kræft

Eksperimentelle studier på dyr har vist, at stress bidrager til, at visse svulsttyper opstår, samt at de vokser og spredes. Der findes også studier, som viser sammenhæng mellem stress og kræftsygdomme blandt mennesker. Den videnskabelige dokumentation for en sådan sammenhæng er dog ikke overvældende. Forskerne tror, at der er en sammenhæng, men det er vanskeligere at afsløre denne ved kræftsygdom end f.eks. ved hjertekarsygdom.

Man antager, at stress i højere grad påvirker vækst og tilbagefald af en eksisterende kræftsygdom, end at den er den udløsende årsag fra starten af sygdommen.

Stress og andre sygdomme

Det synes at være klar sammenhæng mellem HIV/AIDS og stress. Øvre luftvejsinfektioner, astma, herpesinfektioner, autoimmune sygdomme og sårheling er andre tilstande, hvor stress spiller en rolle.

Langt fra alle påvirkes

Selv om stressfaktorer ofte er forbundet med sygdom, så vil de allerfleste som udsættes for traumatiske hændelser og kroniske alvorlige problemer forblive sygdomsfrie.

Behandling hos en psykolog

Når en stressramt person opsøger psykologen, vil det første psykologen gør være at danne sig et indtryk af, hvad det er for et menneske, der har opsøgt ham; hvilke begivenheder der har udløst stresstilstanden og i hvilken grad personen er ramt. Psykologen vil så ved hjælp af f.eks. kognitiv terapi forsøge at hjælpe klienten.