Behandling af lavt selvværd i København
Psykologerne ved Kongens Nytorv hjælper hvert år mange mennesker med lavt selvværd, da en stor del af den danske befolkning lider af dårligt og usundt selvværd. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog, så ring til os på tlf. 33 32 88 14, skriv til os via vores kontaktformular: Klik her, eller bestil tid direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning).
Lavt selvværd – et problem hos mange unge
Lavt selvværd ses hos rigtig mange mennesker og især hos unge mennesker. Lavt eller dårligt selvværd kan både begrænse og ødelægge ens livskvalitet. Måden dårligt selvværd kommer til udtryk på, kan være forskellige fra person til person. Når man har et dårligt selvværd, har man ofte en negativ indstilling og opfattelse til sig selv. Man går ofte rundt med en følelse af ikke at være god nok og man kan have svært ved at fungere i sociale sammenhænge. Lider man af dårligt selvværd, kan man f.eks. opleve angst eller nervøsitet i sociale sammenhæng. Omvendt, kan problemer med ens selvværd også føre til, at man opfører sig overdreven udadvendt og konstant kæmper for at opnå andres accept.
Hvis du lider af dårligt selvværd, kan det være en god ide at få hjælp til lavt selvværd af en professionel psykolog, som kan hjælpe dig med at få et bedre selvværd – og generelt at få det bedre med dig selv. Der findes forskellige behandlingsmetoder og hvilken der netop passer til dig, vil du finde ud af i samarbejde med psykologen. Husk på at det er aldrig for sent at arbejde med at udvikle et solidt og sundt selvværd. Nogen gange kræver det bare, at vi får lidt professionel hjælp til at ændre sit tankemønstre og derigennem forbedre sit selvværd.