Forældrerådgivning i København

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi mange års erfaring med forældrerådgivning. Har I spørgsmål eller ønsker I at bestille tid hos en psykolog, kan det gøres det ved at ringe på tlf. 33 32 88 14, eller sende en besked via vores kontaktformular: Klik her.

Hvad er forældrerådgivning?

Det er en fantastisk stor gave at få lov til at blive forældre, men samtidig kan det også være en stor udfordring. Ofte medfører det at blive forældre en masse spørgsmål om bl.a. børneopdragelse, konflikthåndtering, grænsesætning osv. Derfor søger de fleste hjælp i deres omgangskreds, men det kan gøre tvivlen og usikkerheden endnu større, da alle har noget at skulle have sagt om alt. Derfor kan det være en god idé at søge professionel hjælp hos en psykolog, som kan rådgive jer om jeres situation, samt hvordan I håndterer den givne situation bedst muligt. Psykologen kan give jer konkret vejledning og rådgivning i forhold til jeres konkrete problemstillinger og udfordringer. Dermed kan en psykolog hjælpe jer med at navigere i de mange spørgsmål og situationer, så I lærer at takle dem på en god og kommunikativ måde.

Hvornår kan forældrerådgivning være givende?

Oplever I problemer som, at jeres barn ikke vil i skole? At teenageren sover dagen væk? At jeres barn mistrives i skolen eller bliver mobbet? At det er svært at sætte grænser og sige “nej”? Så kan det være en god idé at få hjælp af en psykolog til, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i den givne situation, hvordan I håndterer disse udfordringer samt og hvad den bedste beslutning er for jeres barn. Forældrerådgivning kan være givende i mange forskellige situationer bl.a. i forbindelse med:

  • Højt og langvarigt konflikt-niveau
  • Bekymrende og uhensigtsmæssig adfærd og reaktioner
  • Manglende nærvær
  • Negativt samspil blandt familiens medlemmer
  • Mistrivsel og mobning
  • Uenighed om opdragelse
  • Samarbejdsvanskeligheder med den anden forælder
  • Frustrerende teenageadfærd
  • Uenighed om skærmtid
  • Skilsmissetanker
  • Problemer som sammenbragt familie

Hvad kan forældrerådgivning hjælpe med?

Hvis dig og din familie oplever nogen af ovenstående problematikker eller udfordringer, kan det være en god idé at starte i forældrerådgivning hos en psykolog. De fleste oplever, at forældrerådgivning er givende på rigtig mange måder og områder bl.a. i forhold til at:

  • Forstå hvordan dit barn egentlig har det
  • Få afklaret tvivl og usikkerhed
  • Træffe valg og tage vigtige beslutninger
  • Støtte dit barn på den rigtige både
  • Få hverdagen til at blive nemmere
  • Få konkrete råd og redskaber til at skabe positiv forandring
  • Få familielivet til at hænge bedre sammen
  • Få berørt ømme emner og svære følelser
  • Sparring omkring forældreskab som enlig
  • Sparring omkring at være en sammenbragt familie

Hvad er psykologens rolle i forældrerådgivning?

Psykologens rolle i forældrerådgivning er at give jer gode, professionelle råd, som passer netop til jeres familie og de udfordringer, som I oplever. I forældrerådgivning kan I dele tanker, oplevelser og emner med psykologen, som I ønsker hjælp til. Ud fra jeres tanker og vinkler, kan psykologen belyse situationen og komme med konkret sparring og råd samt værktøjer, viden og indsigt, som kan hjælpe jer til at skabe det familieliv, som I ønsker og drømmer om.

Kontakt os

33 32 88 14