Den første samtale
Hvis du har spørgsmål til den første samtale eller ønsker at bestille tid hos en psykolog, så er du velkommen til at ringe til os på tlf. 33 32 88 14, skrive til os via vores kontaktformular: Klik her, eller bestille direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning).
Hvad sker der ved den første samtale?
Ved den første samtale vil psykologen som regel spørge til dine ønsker og forventninger til det terapeutiske forløb og spørge til, hvad det er du ønsker hjælp til. Ligeledes vil psykologen fortælle om sin måde at arbejde på og sine forventninger til samarbejdet med dig. Du vil kunne stille dine spørgsmål til psykologen og sammen vil I beslutte jer for, om I skal indgå aftale om et samarbejde.
Ved det første møde aftales de overordnede betingelser for forløbet mellem dig og psykologen, dvs. formålet, metoden/metoderne osv. I vil begge have mulighed for at foreslå ændringer undervejs, hvis der er ønske om dette.