BDD – Body dysmorphic disorder

Vores psykologer har god erfaring med behandling af BDD. I behandlingen arbejder vi bl.a. på at hjælpe dig med at udfordre de tankemønstre, der vedligeholder BDD’en. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog? Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 33 32 88 14, skrive en besked via vores kontaktformular: Klik her, eller bestille direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning).

Definition:

De færreste er 100 pct. tilfredse med deres udseende, og de fleste af os vil kunne udpege noget ved vores udseende, som vi ville ønske så anderledes ud. Men for de fleste af os forstyrrer det ikke i en grad, hvor vores dagligdag og livskvalitet bliver påvirket. For cirka 2-3 pct. af befolkningen bliver tankerne så altoverskyggende og pinefulde, at deres livskvalitet bliver påvirket. De er ramt af lidelsen Body Dysmorphic Disorder (forkortet BDD), også kaldet dysmorfofobi.

BDD er kendetegnet ved en overoptagethed af én eller flere ikke-eksisterende eller minimale defekter ved personens eget udseende, som andre mennesker ikke rigtig lægger mærke til eller kan se. Forskellen på BDD og den utilfredshed, som de fleste af os kender, er, i hvor høj grad man er forpint af tankerne, og om livskvaliteten er væsentlig påvirket. På den måde kan BDD sammenlignes med OCD; vi kan alle få tanker om fx bakterier eller blive i tvivl om, hvorvidt døren er låst, men dette adskiller sig fra den styrke, tvangstankerne får ved OCD, og den forpinthed der er forbundet med tankerne.

BDD handler ikke om forfængelighed

Man kan nemt komme til at tænke, at en person, der er meget optaget af sit udseende og bruger timevis foran spejlet, er forfængelig. Men der er en verden til forskel på forfængelighed og BDD. Der er ikke noget galt i at gå op i sit udseende. Men der er meget langt fra at gå op i sit udseende til de pinefulde symptomer, der ses ved BDD, hvor personen skammer sig så meget over defekter, andre ikke lægger mærke til (eller synes er minimale), og konstant er optaget af at maskere eller rette defekten og måske ligefrem isolere sig.

Tvangstanker

Tvangstankerne kan kredse om minimale eller ikke-eksisterende defekter ved en hvilken som helst del af kroppen, fx ens hud, hår, næse, øjne, tænder, mave, bryster, hovedfacon, læber, muskler, kønsdele osv. Bekymringerne omhandler bl.a., at noget er for stort/for småt, for tyndt/tykt, asymmetrisk, ikke-proportionelt, har forkert farve, form eller på andre måder ”forkert”. Nogle gange er det et enkelt område, som overoptagetheden er rettet mod, andre gange er det flere forskellige områder. Andre føler sig generelt grimme, uden at en bestemt kropsdel eller kropsområde fylder mere end andre. Nogle gange er det det samme område eller kropsdel, man er overoptaget af over tid, andre gange skifter det, hvilke dele af udseendet tankerne er rettet mod.

Tvangshandlinger ved BDD

I et forsøg på at dæmpe de ubehagelige tanker og reducere angst og ubehag udfører den BDD-ramte ofte bestemte former for tvangshandlinger eller ritualer, hvor de føler, de skal tjekke, fikse, blive bekræftet/beroliget eller ”gemme” de oplevede defekter. Fx ved:

• Overdreven tjek af udseendet i spejle og andre blanke overflader eller omvendt helt at undgå at se sig selv i spejle
• Forsøg på at camouflere den indbildte defekt med makeup, tøj, hår, hænderne eller andet
• Overdreven brug af hårprodukter, ansigtsmasker, selvbruner, aknemidler osv.
• Bekræftelsessøgning hos andre om at udseendet er o.k.
• Overdreven vægttræning eller overmotionering
• Sammenligning med andre personer på gaden, i tv, blade og på internettet
• Søgning på nettet om mulige måder at ”reparere” defekten på, fx Google-information om hudplejeprodukter, kosmetiske operationer, sundhedsråd m.m.
• Botox og kosmetiske operationer

Fælles for disse tvangshandlinger er, at selvom de nogle gange medfører en kortvarig lettelse, så vedligeholder og forværrer de desværre tvangstankerne på længere sigt.

Ud over tvangshandlinger har mange BDD-ramte også udviklet omfattende undgåelsesadfærd, og nogle er så hårdt ramt, at det kan være svært at komme ud blandt andre mennesker.

Kilde: Publiceret 07.12.2022, Psykologernes Fagmagasin