Behandling af ADHD i København

Psykologerne ved Kongens Nytorv har mange års erfaring med ADHD terapi hos både børn og voksne. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog, så er du velkommen til at ringe til os på tlf. 33 32 88 14, sende en besked via vores kontaktformular: Klik her, eller bestille direkte via vores online booking (kun for klienter uden henvisning). Læs mere om ADHD psykologhjælp her.

Hvad er ADHD?

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD forstyrrer personens daglige funktioner på flere områder, og kan også påvirke vedkommendes sociale relationer og selvfølelse negativt. ADHD debuterer i barndommen og fortsætter i 40-70 % af alle tilfælde ind i ungdommen og voksenalderen. Det anslås, at ADHD rammer 3-5 % af alle børn fra forskellige kulturer og geografiske regioner. Det vil sige, at der i et klasseværelse med 25-30 børn er mindst ét barn med ADHD.

Drenge får to-tre gange hyppigere stillet diagnosen ADHD, end piger, der ofte ikke udviser den samme hyperaktivitet. Eftersom sygdommen ofte ikke bliver opdaget, får mange børn og unge slet ikke stillet diagnosen. Som følge heraf modtager alt for få børn rådgivning og behandling.

Hvis ADHD ikke behandles, kan det have negativ indflydelse på barnets og hele familiens velbefindende. Et barn med ADHD, der ikke har fået stillet diagnosen og ikke modtager korrekt behandling, lider sandsynligvis under sygdommen – ikke kun i skolemæssig sammenhæng, men også følelsesmæssigt – og vil formentlig have adfærdsproblemer helt ind i voksenalderen.

Normalt diagnosticeres ADHD i de første skoleår. Symptomer på ADHD er til stede før syvårsalderen, og kan fortsætte ind i ungdommen og voksenalderen. Selv om symptomerne har en tendens til at aftage i slutningen af ungdomsårene og begyndelsen af voksenalderen, vokser man aldrig fra ADHD. Men man lærer at mestre en række strategier, der kompenserer for symptomerne.

Hvad er årsagerne til ADHD?

Årsagerne til ADHD er stadig ikke helt klarlagt, men studier peger på at genetiske (arvelige) årsager spiller en meget stor rolle. Desuden tyder det på at rygning under graviditeten, lav fødselsvægt eller meget for tidlig fødsel kan medvirke til udviklingen af ADHD.

Selve diagnosticeringen kan være vanskelig og er en specialistopgave som primært foregår indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske fagområde, enten ambulant hos en praktiserende speciallæge eller på en hospitalsafdeling. Børnelæger (pædiatere) kan også foretage den primære udredning. Der vil under udredningen være behov for at afdække barnets adfærd i flere situationer, med oplysninger både fra forældre, skole og eventuelle fritidsaktiviteter. I Danmark anvender lægerne WHO’s internationale sygdomsklassifikations-system, det såkaldte ICD-10.

Selve betegnelsen ADHD er lånt fra det nordamerikanske sygdomsklassifikations-system, det såkaldte DSM-IV, der også i Europa har en betydelig indflydelse, da det især er meget benyttet indenfor forskningsverdenen og hovedparten af forskningsresultaterne derfor henviser til dette system. Det kan være forvirrende at der er to forskellige systemer, men i den daglige klinik vil dette ikke være et problem for lægerne. De i alt 18 kernesymptomer er således ens i de to systemer. Nogle vil måske have hørt eller læst om udtrykket ”DAMP”, dette er et ældre og mere snævert nordisk begreb, som stort set ikke anvendes længere.

Information til lærere og forældre angående ADHD

Små forandringer kan i høj grad påvirke din evne til at tackle de udfordringer, ADHD indebærer. De følgende tips belyser særlige aspekter ved ADHD og forbedre samspillet mellem personer med ADHD og dem, der lever, arbejder og leger med dem.

Praktiske tips til forældre angående ADHD

Den måde, du taler til og med dit barn på, har direkte indflydelse på den måde, dit barn taler til dig på – og på hans eller hendes adfærd. Jo mere du kan forbedre jeres forhold og kommunikation, jo mere hjælper du det barn, der har ADHD, med at vokse op og blive en sund, rask og ansvarlig voksen.

Normalt foregår samspillet mellem børn og voksne naturligt og uden, at man behøver tænke videre over det. Denne type kommunikation har både fordele og ulemper.

Når man har et stabilt og nært forhold præget af gensidig respekt, tager man hensyn til hinandens følelser, og samtalen flyder let. Men når forholdet gennemgår en periode præget af konflikt, modstand og ulydighed, sker det let, at samspillet mellem forælder og barn bryder sammen. En af de bedste metoder til at komme ud af den onde cirkel er at ændre den måde, du og dit barn taler til hinanden på.

Kontroller dine følelser

Når tingene spidser til, er negative følelser som vrede, frygt og forsvar ofte med til at underminere kommunikationen i hele familien. Følelserne afsløres i dit tonefald, dit kropssprog, dine handlinger og de ord, du bruger.

Hvis du oplever sådanne følelser, eller føler dig anspændt sammen med dit barn, så træd et skridt tilbage og:

• Se på dit barn.
• Observér dit barns kropssprog, ansigtsudtryk, tonefald, talehastighed og ordvalg.
• Vær opmærksom på dit barns og dine egne følelser.
• Observér og analysér, hvad der i virkeligheden sker.

Nu er du klar til at videreformidle dine sande følelser. Og du kan gøre det på en rolig, fredelig og positiv måde.

Vær opmærksom på måden du taler på

Ingen bryder sig om at blive råbt ad. Dit stemmeleje har direkte indflydelse på den respons, du kan forvente dig. For børn med ADHD:

• Sænk din stemme og dit tonefald.
• Tal langsommere.
• Se barnet direkte ind i øjnene.
• Brug så få ord som muligt.
• Fat dig i korthed, og hold dig til sagen.

Udskift ordet ”nej”

Mange børn med ADHD hører ordet ”nej” så tit, at de ikke registrerer det, medmindre det er blevet gentaget mange gange. Der er mange alternativer – det kræver blot en smule fantasi og øvelse. For eksempel:

• Giv dit barn en anden mulighed (”Vær sød kun at tegne på papiret.”)
• Giv information (”Den går i stykker, hvis du gør sådan.”)
• Giv opmuntring (”Du nærmer dig det rigtige svar.”)
• Sig ”Stop!”
• Tænk fremad, så du ved, hvad du mere vil sige, før du siger ”nej” eller ”stop” (”Vi kan ikke klatre i træer her.”)

Bliv bedre til at lytte

Det er lige så vigtigt at lytte for at opnå god kommunikation mellem forældre og børn, som det er at tale, og som kvaliteten af dét, du siger. At lytte og være opmærksom på, hvad barnet siger, giver begge parter en følelse af respekt og demonstrerer værdien af høflighed. Her er et par gode lyttevaner:

• Prøv at finde det positive i dét, der bliver sagt.
• Prøv grundlæggende at forstå den anden persons synspunkt.
• Svar med åbne, positive ”jeg”-sætninger.
• Pas på med ”du”-sætninger, der er forklædt som ”jeg”-sætninger (f.eks. ”Jeg tror ikke, du forstår pointen.”).
• Gentag med egne ord, hvad du tror, personen mener.

Forsøg at samarbejde

Nøglen til gensidig succes er at sikre, at begge parter vinder. Lad dit barns kraft og energi arbejde for dig, ikke imod dig. Det er lettere at løse problemer, hvis:

• Idéer og løsninger fra begge parter kommer på bordet.
• Du stiller spørgsmål, der hjælper dit barn til et bredere perspektiv, og medtager aspekter, som barnet måske ikke har overvejet.
• Du påpeger, at selv om du er uenig, har I drøftet sagen.
• Du er åben for diskussion.
• Du fortsætter processen ved at gøre, som I har aftalt.
• Når diskussionen er forbi, og der ikke er opnået enighed, forklarer du, hvorfor visse aktiviteter er uacceptable.

Bemærk: At stille spørgsmål til teenagere, der får dem til at kommunikere med dig, frem for at udstikke ordrer, motiverer dem til at tænke over situationen, eller indbyder til en dybere diskussion.

Praktiske tips til lærere angående ADHD

Da ADHD-adfærd anses for uacceptabel i de fleste samfund, lider mange børn med ADHD af lavt selvværd og begrænsede sociale kompetencer. At hjælpe disse børn til en følelse af værdi og stolthed over deres præstationer kræver en teamindsats. Teamet kan bestå af barnet, forældrene, lærer(e)/pædagoger og barnets læge.  Herunder ses et udsnit af de lærerkommentarer, der kom ud af samarbejdsprojektet mellem Sid Richardson Fellow School – University Collaborative Project, Texas A&M University-Corpus Christi og Corpus Christi Independent School District. Projektets formål var at hjælpe lærere med at tackle børn med ADHD i klasseværelset.

Skab et godt indlæringsmiljø

• Placér elever med ADHD tæt ved katederet, men som en del af den almindelige bordopstilling.
• Placér eleverne forrest i en bordrække.
• Omgiv dem med gode rollemodeller.
• Sørg for at opmuntre eleverne til at hjælpe hinanden og samarbejde om opgaverne.
• Undgå distraherende elementer, såsom vinduer, klimaanlæg, radiatorer og lignende.
• Forandringer er svære, så undgå hyppige overgange, fysiske flytninger, ændringer i skemaet og afbrydelser.
• Skab en indlæringsplads til eleverne uden mange stimuli.
• Bed forældrene skabe en lignende plads derhjemme med faste tider og rutiner til lektielæsning, forældregennemgang af opgaver og regelmæssig organisering af lektiebog og/eller skoletaske.

Giv instruktioner med omsorg

• Hold øjenkontakt ved mundtlig instruktion.
• Tal klart, præcist og i overensstemmelse med de daglige instruktioner.
• Gør komplekse instruktioner mere enkle.
• Sørg for, at eleven har forstået instruktionerne til bunds, før opgaven påbegyndes.
• Gentag om nødvendigt instruktionerne i et roligt og positivt toneleje.
• Husk at opmuntre elever med ADHD til at bede om hjælp.
• Reducér gradvist mængden af hjælp over tid, men husk, at børn med ADHD har behov for hjælp i længere tid, end andre.
• Bed eleverne bruge lektiebog til at holde styr på de dagens opgaver, og:
  • Sørg for, at eleven nedskriver lektierne korrekt hver dag (hjælp eleven, hvis det er nødvendigt).
  • Underskriv lektiebogen hver dag som godkendelse af, at lektierne er lavet (forældrene bør også underskrive).
  • Brug lektiebogen til daglig kommunikation med forældrene.

At give opgaver

• Giv kun én opgave ad gangen.
• Kontrollér ofte, og yd god støtte.
• Notér særlige styrker og svagheder hos den enkelte elev.
• Tilpas opgaverne efter behov, baseret på et individuelt undervisningsprogram og i samarbejde med lærerne i specialundervisningen.
• Sørg for at teste elevens evner, ikke koncentrationsevnen.
• Giv ekstra tid til bestemte opgaver. Straf ikke elever med ADHD, der måske arbejder langsommere og har behov for længere tid.
• Husk, at børn med ADHD let bliver frustreret. Stress, pres og træthed kan medføre upassende adfærd.

At forbedre selvfølelsen og regulere adfærden

• Kontrollér og irettesæt i et roligt tonefald.
• Konstatér overtrædelsen uden diskussion og skænderi.
• Fastlæg på forhånd konsekvenser ved overtrædelser.
• Meddel konsekvensen straks.
• Kontrollér hyppigt korrekt adfærd.
• Overhold konsekvent reglerne for adfærd i klasseværelset.
• Giv påmindelse om medicin i enerum.
• Giv opmuntring.
• Beløn mere, end du kritiserer.
• Ros god opførsel og gode præstationer straks.
• Justér ineffektiv og ikke-motiverende adfærd.
• Find måder at opmuntre barnet på.

Læs også:

ADHD Psykologhjælp

ADHD Behandling

ADHD Terapi