Hvis du hører til gruppen af mennesker, som er særligt sensitive, så kan det være svært at få arbejdslivet til at fungere uden at det tapper dig fuldstændig for energi. På vores dynamiske arbejdsmarked i dag, bliver vi bombaderet med mennesker, som vi skal tage stilling til, beslutninger, som skal tages omgående, lyde og telefoner, der ringer – hvilket alt sammen kan være en stor udfordring for særligt sensitive. Derfor er det vigtigt, at man tager sine forbehold og passer på sig selv, så man kan trives bedst muligt.

Det er ikke unormalt, at være særligt sensitiv. Faktisk estimeres det, at cirka hver femte dansker er særligt sensitiv. Særligt sensitive er ekstra følsomme hvilket betyder, at de opfanger dårlig stemning og stress lang tid før end mange af deres kollegaer bemærker det. Tager man forbehold for de særligt sensitive som arbejdsgiver, vil man opleve, at de ikke bare trives bedre, men også at de præsterer langt bedre.

Vigtigt at tilpasse sine omgivelser

Det er vigtigt, at du får tilpasset din nuværende arbejdsplads til dine behov eller finder dig en anden arbejdsplads med et arbejdsmiljø, hvori du fungerer. Som særligt sensitiv har man ofte stærke analytiske evner, er eftertænksom og medfølsom, og har evner til at på øje på detaljer, som ingen andre har set. Den perfekte arbejdsplads giver dig plads til være alene, have dine rutiner samtidig med en hvis fleksibilitet – og det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er, at du husker dig selv på, og gør det som giver mest mening for dig. Tag en snak med din nuværende arbejdsgiver og få justeret de ting som gør, at du kan få et bedre arbejdsliv.

Her får du nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at trives bedre som særligt sensitiv:

  • Forskyd din arbejdstid så du enten møder lidt tidligere eller senere end de andre og dermed får nogle timer, hvor der er mere ro.
  • Gå en tur i pauserne – få noget frisk luft og lidt ro omkring dig, så du er klar til timerne resten af dagen.
  • Indret din arbejdsplads med billeder, blomster og andre ting, som du kan lide at se på.
  • Skærm af for omverdenen ved f.eks. at tage høretelefoner på. Kravl ind i dig selv, når larmen omkring dig bliver for meget.

Vend tilbage til forsiden

33 32 88 14