Liza er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2014. Hun har tidligere været ansat i privat psykologiske og psykiatriske klinikker, hvor hun har varetaget terapi og behandling af både unge over 18 og voksne ift. angst, stress, depression, tab og sorg reaktioner, eksistentielle livskriser, problemer med regulering af følelser, problemer med lavt selvværd og selvtillid, højt præstationspres, tilknytningsvanskeligheder og traumer samt ift. psykoedukation ift. ADHD/ADD og autisme.
Liza har derudover stor erfaring med krisereaktioner både ift. egen alvorlig sygdom, ift. at være pårørende til fysisk og/eller psykisk sygdom, samt ift. efterbehandling af spiseforstyrrelser både individuelt ift. at være pårørende og ift. den spiseforstyrrede. Derudover solid erfaring med samtaler med familier med psykisk sygdom hos enten børn eller voksne samt med psykoterapi til voksne, der i barndommen har oplevet omsorgssvigt.
Liza har omfattende erfaring med terapi og behandling af børn, unge og familier samt udarbejde psykologiske undersøgelser (PPV) af børn og unge. Hun har arbejdet på behandlingshjem for anbragte børn og unge, hvor hun var leder af en intern skole på et behandlingshjem og ved PPR, hvor hun, som psykolog var tilknyttet, børnehaver, SFO, folkeskoler og specialskoler og special SFO.
Liza er certificeret i kognitiv adfærdsterapi vedr. angst-behandlingsprogrammet ”Cool Kids/Chilled” for børn, unge og familier samt har første modul af specialistuddannelsen i pædagogisk psykologi. Liza arbejder med kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk og eksistentiel psykoterapi samt andre relevante metoder efter behov.
Liza er dedikerede ift. at skabe et trygt, åbent og tillidsfuldt terapeutisk rum, som kan hjælpe dig med at reflektere over og overvinde de vanskeligheder du oplever. Igennem terapien, arbejdes der med at etablere større selvaccept, bedret egenomsorg, og en bedret selvkontrol samt øget selvforståelse af sammenhænge ml. dine behov, tanker og følelser og dermed på sigt en bedret selv agens ift. dine problemer, udfordringer og af de sociale sammenhænge som du i hverdagen indgår i.