Gruppeterapi for dig med lavt selvværd

Synes du ikke du er god nok?
– Med gruppeterapi kan du arbejde med at få et bedre selvværd

Når man har et lavt selvværd betragter og behandler man sig selv som om man er mindre værd end andre mennesker. Man kan føle, at man ikke er pæn nok, dygtig nok, stærk nok og grundlæggende forkert, og at man ikke fortjener det samme som andre. Det er plagsomt at føle, at man ikke er god nok, og lavt selvværd er derfor ofte forbundet med tristhed, træthed og tungsind – men et lavt selvværd er også ofte forbundet med social angst: Mange kan være bange for ikke at kunne leve op til omgivelsernes og egne forventninger, bange for at fejle og bange for hvad andre tænker om éen. Derfor bliver sociale relationer forbundet med noget svært og farligt, og mange kommer til at isolere og trække sig fra andre mennesker – og det øger kun tristheden og uroen.

I gruppeterapeutisk behandling af lavt selvværd og social angst ved Psykologerne ved Kongens Nytorv får man mulighed for at bryde med følelsen af at stå alene ved at møde andre ligesindede, som man kan dele sine tanker og følelser omkring lav selvfølelse med.

I gruppen arbejdes der med:

  • at forstå hvorfor lavt selvværd opstår
  • at få indsigt i, hvordan det lave selvværd forhindrer en i at være glad og tryg i relationer og sociale sammenhænge, og hvordan det derfor fastholder og bekræfter det lave selvværd.
  • ved brug at konkrete redskaber og mentaliseringsøvelser arbejdes der på at øge sociale kompetencer og selvfølelse samt sænke den uro, der kan være forbundet med at være sammen med andre mennesker.

Praktisk information:

Hvis du ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 32 88 14 eller skrive til os på: psykologerne@pvkn.dk. Vi ligger placeret ved Kongens Nytorv i hjertet af København.

Vend tilbage til forsiden