Gruppeforløb for personer med depression og selvværdsproblematik

Gruppens indhold

Ofte ses et overlap imellem symptomer på depression og problemer med selvværdet. Det kan være svært at afgøre, hvad der kom først, og til sidst kan det føles uoverskueligt at forsøge at ændre. Man bliver modløs over, at man ikke får det bedre og har så meget at kæmpe med. Der kan derfor opstå en negativ spiral, som den enkelte har brug for hjælp til at bryde. Hvis du kan genkende dette mønster, kan et gruppeforløb være det, der kan hjælpe dig med at bryde den onde cirkel og få det bedre.

I forløbet vil vi arbejde med en større forståelse af dine problemstillinger, samt give dig mulighed for bedre at håndtere disse- og dermed også bedre mulighed for at arbejde dig ud af dem.

At deltage i et gruppeforløb kan være med til at bryde den isolation og følelse af at stå alene med det der er svært. Deltagerne oplever ofte at have mange elementer til fælles og møder hinanden med forståelse, anerkendelse og støtte.

Omfang og pris

Gruppeterapi med 6-8 deltagere der strækker sig over 10 sessioner af 90 min. pr. gang.

Vi mødes en gang om ugen. Opstart i juni 2016 med en forsamtale, hvorefter gruppeforløbet starter primo/medio august.

Prisen er 450,- kr. pr. gang, også for den indledende individuelle samtale, som betales samlet ved opstart af forløbet.

Gruppen er lukket, således at det er de samme deltagere hver gang igennem forløbet. Efter afslutning er der mulighed for opfølgende samtaler.

Gruppen ledes af en psykolog samt en psykologistuderinde i slutningen af uddannelsen.

Er du interesseret i at vide mere om forløbet? Ring til os på tlf. 33 32 88 14 eller skrive til os på: psykologerne@pvkn.dk. Vi ligger placeret ved Kongens Nytorv i hjertet af København.

Vend tilbage til forsiden