Til velfungerende privatpraksis i indre by i København søges en autoriseret psykolog til at varetage vikararbejdet med klienter med henvisning fra den offentlige sygesikring på fuld tid snarest muligt. 

Stillingen kan kun søges af en psykolog, der har kvalifikationer til at opnå ydernummer, jf. vejledning i ansøgning om ydernummer i Dansk Psykolog Forening. Psykologarbejdet foregår som selvstændig praktiserende psykolog og skal udføres på klinikken i indre by.

Lidt om dig

Du er selvstændig og engageret i dit arbejde og i psykologien og ønsker at beskæftige dig med terapi af mennesker i krise eller med eksistentielle problemer i kortere eller længere behandlingsforløb. Metodevalget er afhængig af problemstillingen kombineret med klientens eventuelle ønsker og behov samt dine erfaringer som behandler.

Ydermere arbejder du ansvarsfuldt, struktureret og selvstændigt både i klientkontakten og i de administrative og koordinerende opgaver, der er tilknyttet varetagelsen af klienter via henvisning. Derudover er du hurtigt til at sætte dig ind i IT-systemer samt til at varetage og sikre klienternes betaling af behandlingerne.

Lidt om os

Klinikken består på nuværende tidspunkt af 15 selvstændige psykologer og har 5 venligt indrettede lokaler, som ligger afskærmet fra byens lyde. Udover de 5 lokaler består klinikken også af et stort venteområde med bemandet reception, badeværelse samt hyggeligt køkken med spiseplads, hvor man kan slappe af mellem sine sessioner.

Sådan søger du

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, er du velkommen til at ringe på tlf. 21 23 24 32 eller sende en mail til: psykologerne@pvkn.dk

Ansøgninger skal sendes til: psykologerne@pvkn.dk