Angst

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi mange års erfaring med behandling af angst af forskellig slags. Ønsker du, at bestille tid hos en psykolog, kan du gøre det ved at ringe på tlf. 33 32 88 14, sende en mail til: psykologerne@pvkn.dk eller bestille direkte via vores online booking.

Angst – en besynderlig størrelse

Angst er en underlig størrelse og svær at blive klog på, da den ofte kommer forskelligt til udtryk fra person til person. Angst er ofte hæmmende og begrænsende for den person, som oplever den – og i nogle tilfælde kan angsten faktisk være så hæmmende, at den ødelægger ens livsglæde og livskvalitet fuldstændig. Angst påvirker vores tanker, handlinger, følelser og adfærd – og når den først har fået taget om en, kan det være svært at komme den til livs igen. Den overtager og ændrer os, således at det der før ikke var noget problem pludselig bliver det. Angsten kan gøre selv de mest overskuelige ting uoverkommelige, hvilket i høj grad påvirker vores liv.

Mange mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv, at en følelse af utryghed, urolighed, bange anelser og bekymringer overtager deres liv, sådan de ikke længere selv er i stand til, at bestemme over deres eget liv. I sådan en situation er der tale om angst. Der findes mange forskellige afskygninger af angst, herunder socialangst, helbredsangst, panikangst, præsentationsangst osv.

Det kan være svært at håndtere angst både for den person, som oplever angsten, men også for de pårørende. Angsten kan også være en stor opgave for de pårørende og vi oplever ofte, at de pårørende også har brug for en psykolog at tale med.

Psykologens opgave, når du har angst:

Hvis angsten med tiden har taget overhånd i dit liv og du ikke længere selv kontrollere dit liv – så er det formentlig tid til at lave om på nogle ting, således du igen får kontrollen over dit liv. Det kan en af vores psykologer hjælpe dig med og hvis du vælger at starte et terapiforløb, vil psykologens opgave bl.a. være:

  • At få dig til at føle dig godt tilpas, således du føler dig tryg ved at åbne op over for problemet
  • At lære om hvad angst er og hvordan den kommer til udtryk
  • At forstå baggrunden for angsten og hvornår den opstår
  • At give dig redskaber til at håndtere angsten, så den ikke længere får lov til at styre dit liv
  • At give dig plads til at dele de svære følelser
  • At give dig råd og lærdom til fremtidige situationer
  • At udfordre angsten og lære at håndtere den, så den får mindre og mindre kontrol

Uanset om det handler om flyskræk, eksamensangst, angst for at køre i bus eller angst for det offentlige rum, så findes der altid en løsning på problemet. Vejen til behandling kan muligvis være lang og hård, men én ting er sikker – det er helt klart turen værd selvom det kan være udfordrende og angstprovokerende. Ta’ initiativet nu og slip af med den angst, som forhindrer dig i at leve det liv, som du gerne vil!

Tid til at overvinde din angst?

Vi er et stort team af psykologer, hvor mange af os har mange års erfaring med angst af forskellige typer. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog? Så ring til os på tlf. 33 32 88 14 eller skriv en mail til psykologerne@pvkn.dk – så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning til dig.

Vend tilbage til forsiden