Parforhold

Psykologerne ved Kongens Nytorv har mange års erfaring med parterapi. Vi har gennem de sidste 20 år hjulpet rigtig mange par med at genfinde harmonien, kommunikationen og gnisten. Har du spørgsmål til parterapi, eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog? Så ring til os på tlf. 33 32 88 14 eller skriv en mail til psykologerne@pvkn.dk. Det er også muligt at bestille tid direkte via vores online booking her.

Parforhold:

At vores parforhold fungere er noget af det allervigtigste for os, men desværre er det ikke altid, at det faktisk gør det. Rigtig mange par har problemer med jalousi, utroskab, manglende lyst til sex og meget mere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at aldrig før er så mange par blevet skilt som i 2015. Dette er en sørgelig trend, men det fortæller også noget om det enorme pres, som vores moderne samfund ligger på vores parforhold. Vores parforhold skal kunne holde til rigtig mange ting som skyldes udefrakommende faktorer. Det kan f.eks. være opdragelse af børn, stress og ufleksibilitet på jobbet osv.

Parforholdet er en underlig og uhåndgribelig størrelse. Det er her vi oplever at blive holdt af, blive skældt ud og finder trøst. Men efter mange års samliv kan det være svært, at blive ved med at være lige så nyforelskede ligesom den gang man mødtes. Først og fremmest ændrer vi os med tiden, men der er også mange andre faktorer, som spiller ind.

Hvorfor vælge parterapi?

Der er mange årsager til, hvorfor man vælger at starte i parterapi. Det kan f.eks. være fordi:

  • At man skændes næsten hver eneste dag
  • At man ikke længere føler sig tiltrukket af hinanden
  • At den ene eller begge parter overvejer skilsmisse
  • At man er stoppet med at snakke sammen og have en tæt kontakt
  • At man er uenige om næsten alt eller mere basale ting
  • At man er kørt fast i fejlsøgningen og bebrejdelserne over for hinanden
  • At man er holdt op med at fortæller, hvad man tænker og føler
  • At man glemmer at sætte tid af til hinanden i hverdagens stress

På randen til skilsmisse:

Vi oplever rigtig tit, at folk først starter i parterapi, når man er på kanten til skilsmisse. Det kan være svært og tage lang tid at få sådan et forhold tilbage på sporet igen – og nogen gange kan forholdet være så problemfyldt og kaotisk, at det ikke står til at redde. Var parret derimod kommet tidligere inden problemerne havde fået lov til at udvikle sig så ekstremt, havde det måske kun taget få gange parterapi at redde det. Husk på, at nogen gange kan man bare ikke selv redde problemerne og det kan være nødvendigt og nemmere at få hjælp af en psykolog.

Parterapi og psykologens opgave:

Vælger man som par, at starte i parterapi, vil psykologens opgave være:

  • At få parret til at føle sig godt tilpas og trygge ved situationen
  • At få skabt rum og plads til at forklare og sætte ord på problemerne
  • At lære parret at forstå, hvorfor de er endt i den situation, som de er
  • At lære parret konstruktive metoder til at løse problemer i fremtiden
  • At lære nye måder at kommunikere med hinanden på
  • At lære parret at forstå og respektere hinandens signaler, holdninger og måde at være på
  • At få parret til at genfinde hinanden og det som binder dem sammen
  • At få udryddet den negative mentalitet i forholdet og erstatte den med en ny positiv opfattelse af hinanden
  • At lære parret, at samarbejde som et team, når der er problemer i stedet for at modarbejde hinanden
  • At lære parret, at give plads til hinanden og fokusere på de gode ting
  • At skabe et parforhold, som er støttende og et holdepunkt i tilværelsen
  • At udvikle forholdet til at kunne imødegå en bedre fremtid

Her er et par gode råd til et bedre parforhold:

Hvis I endnu ikke har besluttet jer for at starte i parterapi, så får I her et par gode råd til, hvordan I kan forbedre jeres parforhold. I et parforhold er der mange ting som er vigtige, dog er der her nogle af de allervigtigste ting, som kan bringe jer tættere sammen igen:

  • Tid med hinanden er vigtigt
  • Ha’ det sjovt med hinanden og gør ting sammen
  • Husk og spørg ind til hinandens dag
  • Lyt til hinanden
  • Giv din partner plads
  • Kommuniker med hinanden
  • Lad være med at fokuser på hinandens fejl
  • Være forstående overfor din partners problemer
  • Komplimenter og kærtegn hinanden
  • Forvent ikke at din partner kan læse dine tanker

Et sidste råd: Kom før det er for sent

Hvis I oplever, at der er knas i jeres parforhold og at den ene part måske allerede går og overvejer skilsmisse, så er vores råd til jer: Start i parterapi før det er for sent! Husk på, at det hverken er pinligt eller et tegn på svaghed at starte i parterapi – det er derimod et bevis på, at I ønsker at kæmpe for hinanden!

Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos en psykolog til parterapi? Så ring til os på tlf. 33 32 88 14 eller skriv en mail til psykologerne@pvkn.dk. Du kan læse mere om vores psykologer her.

Vend tilbage til forsiden