Traumebehandling

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi erfaring med traumebehandling og mange andre terapiformer. Du kan bestille tid hos en psykolog ved at ringe på tlf. 33 32 88 14skrive en mail til psykologerne@pvkn.dk eller via vores online booking. Læs mere om traumebehandling herunder.

Traumer et vilkår i livet

I et enkelt kort glimt kan en overvældende hændelse kaste et normalt fungerende menneske ind i en kæde af psykisk og fysisk lidelse. Hvorfor nogle mennesker kommer sig fra en rystende oplevelse, mens andre falder dybere ned i traumets mørke, er et mysterium. Moderne psykiatri og psykologi har kun ringe viden om, hvorfor ét menneske tilsyneladende hjælpeløst bukker under for en traumatiserende oplevelse, mens ét andet forbliver upåvirket eller ligefrem går styrket ud af den selvsamme hændelse.

Instinktbaseret chokforløsning

Er en metode til at behandle traumer via fokusering på kropslige fornemmelser, som sætter kroppens selvregulerende processer i gang. Metoden tager afsæt i et såvel biologisk og fysiologisk som psykologisk forståelse af den menneskelige psykes funktion.

PTSD (post-traumatisk stress disorder) er en belastningsreaktion, som kan komme efter en voldsom traumatiserende oplevelse. En situation, der har været ekstremt overvældende og af en sådan karakter, at personen oplevede, ikke at have nogen indflydelse på begivenhedernes udvikling, og måske var handlingslammet eller endda truet på livet. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast.

Om man reelt har været i livsfare eller blot havde oplevelsen af det, er i denne sammenhæng uvigtigt. Derfor kan selv små begivenheder være traumatiserende, hvis bare de af personen OPLEVEDES som livstruende.

Hvordan traumer opstår

Traumer opstår som regel i forbindelse med: krigsoplevelser, naturkatastrofer, voldtægt og incest, hustruvold, overfald, røveri, brandulykker, trafikulykker, skyderier, vådeskud, livsfare, trusler på livet, fysiske og psykiske grusomheder, arbejdsulykker – langvarig og grov mobning på arbejdspladsen – forskellige opvækst vilkår i de tidlige udviklingsår. De psykiske reaktioner er direkte forbundet med det autonome nervesystem, som på grund af en overlastning slår fra, på samme måde som vi kender fra elektriske systemer som fx HFI-relæet.

Psykiske traumer opfører sig på samme måde som fysiske skader Det gælder på samme måde med psykiske traumer som ved fysiske skader, at der er større chancer for at virkningerne kan begrænses, hvis behandlingen sættes i gang hurtigt. Hvordan ville vi have det nu, hvis vi havde brækket benet som barn, og det tredive år efter ikke var sat rigtigt sammen?

Mange mennesker går stadig rundt og lider under gamle oplevelser, der på grund af uvidenhed ikke blev behandlet dengang for længe siden. De føler det stadigt som om de “er i krig” i sind og krop. I stedet for at lede efter løsninger, finde årsagerne til det og overveje hvad de kan gøre ved det, lukker de sig inde i et rum fuldt af raseri resten af livet – en pludselig opfarenhed, der dækker over rædsel og smerte. Det er ikke en menneskeværdig måde at leve på hverken for kortere eller længere tid. Det ER muligt at opnå et liv hinsides raseriet – men det kræver opmærksomhed, vedholdenhed, indsigt og bevidsthed.

Naturen som læremester

Det er igennem studiet af naturen, at vi kan begynde at forstå den vigtige rolle, biologi og instinkter spiller i forhold til traumer og deres heling. Observationer i dyreverdenen viser, at dyr i naturen ikke eller yderst sjældent bliver traumatiserede, selvom de dagligt udsættes for voldsomme hændelser – f.eks. musen, som jages af katten, eller haren, der jages af ræven. Når forfølgeren har nået byttedyret og hverken kamp eller flugt er mulig, falder dyret pludseligt om, fuldstændigt stivnet i en dødlignende tilstand. Dyrene får en immobilitetsreaktion, hvor nervesystemet samtidig er højaktiveret. Hvis forfølgeren et øjeblik er uopmærksom, kommer byttedyret ud af sin lammelsestilstand og begynder i nogle tilfælde at forsvare sig eller flygte. På samme måde ser man ofte at et dyr, der overlever en sådan ingen-vej-ud-rædsel, kommer ud af lammelsen ved i bogstavelig forstand at ryste den af sig, hvorefter det løber planløst af sted eller truer og kæmper med en ikke-tilstedeværende modstander. Den naturlige måde for dyret at komme ud af chokket og den stivnede tilstand, er altså at afreagere den adfærd, som var holdt tilbage. Bliver denne afreaktion stoppet (som det sker hos mennesker), har vi den permanente tilstand, som kaldes et traume.

I alle dyr er der en iboende instinktiv evne til at opløse traumer. Denne evne findes også i mennesker, hvis ikke den blokeres af angst; både personen selv og omgivelserne er bange for de stærke følelser, der er forbundet med at genopleve den intense følelse af rædsel og hjælpeløshed.

Dette er traumets dynamik: hvis den naturlige /instinktive impuls til at gøre noget for at komme ud af situationen ikke bliver levet ud, men forbliver fastfrossen, bliver kamp/flugt-tilstanden i reptil-hjernen en permanent tilstand. Samtidig fortrænges den bevidste erindring til et ubevidst niveau. Mareridt, tanker der kredser om fortiden, og pludselige mindelser fra krigshandlingerne eller voldtægten (eller hvad der er traumets årsag) er nervessystemets naturlige utrættelig gentagne forsøg at få den traumatiske situation op til overfladen for at færdiggøre impulserne til kamp eller flugt.

Traumeterapi: Fra blokering til genaktivering af den naturlige livsstrøm

Vores livsenergi kan sammenlignes med strømmen i en flod. Fra fødslen af strømmer floden ubesværet. Når der indtræffer en traumatisk situation, bliver flodens strøm brudt, og der opstår en traumespiral – en blokering af livsenergien og livsstrømmen. Nærmer vi os denne blokering eller hvirvel oplever vi depression, kraftig angst, ubehag og en oplevelse af intens hjælpeløshed og meningsløshed. For at undgå at komme i kontakt med traumet må vi indskrænke vores rådighedssrum. Det generelle handlemønster som ses, er at mennesker nedsætter deres aktivitetsniveau og bevæger sig inden for snævrere og snævrere livsrammer.

I behandlingen hjælper psykologen klienten i at finde positive ressourcer i positive oplevelser, dans, bevægelse, støttende berøring, åndedræt, positive oplevelser i fortiden, visualisering etc. Formålet er at danne en positiv hvirvelstrøm ind i livsstrømmen. Først når den positive hvirvelstrøm er forankret i kroppen via sanseoplevelser og kropsfornemmelser, begynder man at nærme sig traumespiralen. I starten benytter man sig af den positive hvirvelstrøm – og derfra vil processen gå i gang af sig selv, blot man følger kropssansningerne.

Den kraftigt ophobende livsenergi (baseret på overlevelse), frigøres lag for lag. Det ses som rystelser i dele af kroppen. I denne selvhelende proces bliver den energi, som før var bundet i traumereaktionerne, frigivet og forøger det livsrum, mennesket har til rådighed.

Den kognitive hukommelse er sat ud af kraft, når man udsættes for traumer. Forskning har vist, at traumer aktiverer Amygdala, hjernens alarmsystem, som sender impulserne videre til Hjernestammen, også kaldet Reptilhjernen. Det er den del af hjernen, der har med instinkterne og den sensoriske hukommelse at gøre.

Når vi arbejder med traumer, aktiverer vi reptilhjernen og begiver os via sanserne hen til det sted i kroppen, hvor erindringen om begivenheden ligger lejret holografisk som en enhed af kropssansninger, synsindtryk, følelser m.m.

Kropsarbejde

Når kropsarbejdet begynder, beskriver klienten de kropslige sansninger, der registreres i den nuværende situation, når der enten er tale om ressourcer eller dele af den traumatiske begivenhed. Ved at lade kroppen tale sansesprog, tales til vores instinktive rødder. Vi taler til reptilhjernen og glide derved ned fra KONCEPTER på et mentalt niveau til OPLEVELSER på reptilhjernens niveau. Når vi er kommet derned, bevæger vi os frem og tilbage mellem traumefyldte og ressourcefyldte erindringsområder. Ved at følge den sansemæssige oplevelse, forløses immobilitetstilstanden, blokeringer og dissociationer (det, at man bliver fraværende, når emnet nærmer sig noget farligt indeni) af sig selv.

Det, som forhindrer os i den forløsende færdiggørelse af den traumatiske proces, er angst. Angsten holder os fast i den frosne tilstand. I immobiliteten er nervesystemet høj aktiveret, men angsten for den intense hjælpeløshed forhindrer os i forløsningen. Det er vigtigt, at kunne mærke immobiliteten, for derved at sætte den opløsende proces i gang. En forudsætning for at arbejde med traumer efter den kropsterapeutiske metode er, at man kan finde positive ressourcer hos klienten, for det støtter opbygningen af den indre hvirvelstrøm. Den er meget vigtig for behandleren at få fat i som et middel til at neutralisere angsten.

Hvorfor interessere sig for traumebehandling?

Traumebehandling er noget for alle! Naturligvis er det ikke alle der har haft voldsomme oplevelser som trafikuheld, naturkatastrofer og dødsfald tæt inde på livet. For dem som har, er det naturligt at oplevelserne kan være traumatiserende og kan kræve behandling. Men der er også mange andre former for traumer, som sætter sig i ’systemet’.

Det kan være dagligdags oplevelser som sætter sine spor og begrænser os i vores udfoldelsesmuligheder. Det kan også være oplevelser i den tidlige barndom. Specielt denne kategori kan være svær at opdage. Man har for det første ingen klar erindring fra den tid. For det andet kan det være svært at sætte de tidlige barndomsoplevelser i forbindelse med begrænsninger i sit nuværende virke.

Men næsten alle har en ‘ballast’ med fra deres barndom. Det ville kræve fuldstændigt perfekte forældre at undgå det, og dem findes der ikke mange af. Selv det barn med de mest velmenende og omsorgsfulde forældre vil opleve svigt. Ikke fordi det var hensigten fra forældrerne, ej heller fordi de nødvendigvis er vidende om det, men simpelthen fordi barnet havde et behov som forældrerne ikke så, ikke var vidende om, eller ikke kunne/ville opfylde.

Derfor er traumebehandling noget for alle. Hvis ikke du selv er ramt, så er der helt sikkert nogen i din familie eller omgangskreds, som ville drage nytte af, at du vidste lidt mere om traumer!

Hvad er et traume?

Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder:

  • Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet
  • Alvorlige trusler mod familie og venner
  • Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund
  • At overvære vold og ulykker eller se folk som er skadet af samme

Trusler behøver ikke at være reelle. Det afgørende er, at personen bevidst eller ubevidst har oplevet truslen som reel. En anden typisk fakter er, at personen ikke har haft mulighed for, eller formået, at kæmpe imod eller flygte. Dermed er der en lang række situationer som kan virke traumatiserende, herunder:

  • Ulykker, trafikuheld, brand
  • Vold, voldtægt
  • Sygdom og operationer
  • Svigt, specielt i barndommen
  • Naturkatastrofer, krig og terror

Hvad er et udviklingstraume?

Et udviklingstraume er et traume, som er opstået i barndommen, og derfor har påvirket barnets udvikling. Børn har ikke i samme omfang som voksne mulighed for at kæmpe imod eller flygte fra potentielt overvældende opleveler. Dermed er de også meget mere sårbare. En overvældende oplevelse for et barn kan være:

  • Mangel på ubetinget kærlighed og omsorg
  • Mangel på imødekommenhed, accept og tolerance
  • Manglende mulighed for udfoldelse
  • Straf, vold eller afvisning
  • Uheld, fald, ulykker
  • Hospitalsophold, narkose

I løbet af et barns opvækst udvikler det forskellige færdigheder på forskellige tidspunkter. Hvis barnet oplever svigt i en bestemt periode, vil det påvirke udviklingen af bestemte færdigheder, hvilket så vil kunne ses både i barnet fysiske, mentale og følelsesmæssige udvikling. Det er vigtigt at forstå at med svigt menes ikke nødvendigvis bevidst svigt, snarere tvært imod. Det afgørende er, at barnet oplever svigt, ikke at nogen bevidst svigter barnet. Et barn kan derfor føle svigt i utroligt mange situationer, små som store.

Svigt kan ske lige fra fødslen (ja faktisk endnu før barnet er født). Derfor kan man som voksen sagtens have et udviklingstraume uden at have nogen erindring om hverken svigt, vold eller andre overgreb. Igen er det vigtigt at forstå, at det er barnets oplevelse (ikke forældrernes/andres) oplevelse af en given situation, der er afgørende.

Hvad er Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)?

Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) betegner de psykologiske og biologiske eftervirkninger, der ofte vil være efter en traumatisk oplevelse. Symptomerne på PTSD er mangeartede og kan opstå kortere eller længere tid efter selve hændelsen. Blandt de hyppigt forekommende symptomer er anspændthed, kronisk fysisk eller psykisk træthed, magtesløshed, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse.

Kontakt os:

Hos Psykologerne ved Kongens Nytorv har vi gode af erfaringer med traumebehandling. Vi har forskellige slags konsultationer, hvilket kommer an på den enkeltes behov og ønsker. Du kan bestille tid hos en psykolog ved at ringe på tlf. 33 32 88 14 eller ved at skrive en mail til psykologerne@pvkn.dk. Vi ligger placeret ved Kongens Nytorv i hjertet af København.

Vend tilbage til forsiden